38-årig man død i tragisk arbejdsulykke
jn
En 38-årig mand omkom mandag eftermiddag klokken 14.23 i forbindelse med en arbejdsulykke ved Dalmose på Sydsjælland.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
Ifølge TV2 Øst modtog beredskabet en melding, som gik på, at der var tale om en ulykke med en fastklemt person i en maskine.
Politiets vagtchef, Lars Westerweel, ønskede dog ikke at komme nærmere ind på, hvordan ulykken skete.
Den 38-åriges pårørende er underrettet om dødsfaldet, og Arbejdstilsynet undersøger nu ulykkens omstændigheder nærmere.