Fortsæt til indhold

Gaderøveri: Mand havde netop hævet tusindvis af kroner i hæveautomat, da gerningsmanden slog til

En yngre mand blev tirsdag aften frarøvet kontanter i Frederiksværk.

Krimi
jn

Klokken 20.29 anmeldte en yngre mand til politiet, at han en times tid forinden havde været udsat for et røveri i krydset Torvet/Nørregade/Kirkegade ved Arresø Kanal i Frederiksværk.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Manden havde netop hævet nogle tusinde kroner i kontanter i Nordeas hæveautomat, og da han gik derfra, blev han skubbet af en gerningsmand, der tog pengene, og som efterfølgende blev samlet op af en medgerningsmand på knallert og kørte fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, 22-25 år, 180 cm, almindelig af bygning.

Føreren af knallerten beskrives som: Mand, 20-25 år.

Nordsjællands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, som har observeret de to mænd knallerten. Ring på telefon 1-1-4.