Fortsæt til indhold

Blev trukket afsted og voldtaget på åben gade

En ung kvinde var på hjem fra byen i Struer, da en gerningsmand hev hende ind i en gade og voldtog hende.

Krimi
RITZAU

En 20-årig kvinde er blevet udsat for voldtægt i Struer.

Det oplyser vagtchef Anders Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

»Der er en kvinde, der har været i byen i Struer, og hun er vej hjem ad Søndergade. Og på et tidspunkt omkring klokken halv tre natten mellem lørdag og søndag, møder hun så en mand, som trækker hende ind i en gade, der hedder Tårnvej, og der bliver hun så voldtaget,« siger vagtchefen ifølge Ritzau.

Politiet hører gerne fra folk, hvis de har set noget omkring klokken halv tre natten til søndag.

Vagtchefen beskriver den mistænkte gerningsmand som værende af ’dansk udseende’, 180-200 centimeter høj, mellem 25 og 30 år og med kasket.