Fortsæt til indhold

Satte spørgsmålstegn ved betjents karrierevalg: Endte med at få en bøde og en sigtelse

En højlydt mand fra Sorø gjorde sig uheldigt bemærket og endte med at modtage en bøde og en sigtelse.

Krimi
am

En 49-årig mand fra Sorø mødte ud på de små timer søndag politiets patrulje.

Det gjorde, at manden følte anledning til at sætte spørgsmålstegn ved fornuften i betjentenes karrierevalg – endda på en meget højlydt måde.

Det betød at patruljen gerne lige ville vide, hvem det var, de stod og talte med, og de bad ham derfor oplyse sit navn, hvilket manden nægtede. Derfor blev han sigtet efter retsplejeloven, fordi man skal svare, når man bliver spurgt om den slags af politiet. Manden kan derfor nu se frem til en bøde. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.