19-årig forsvundet i nat: Har du set Frederik?
Østjyllands Politi efterlyser en 19-årig mand ved navn Frederik.
Opdatering klokken 7.33: Østjyllands Politi melder nu, at den 19-årige mand er fundet i god behold.
Østjyllands Politi efterlyser fredag morgen en 19-årig mand ved navn Frederik.
Frederik blev sidst set i området omkring Rådhustorvet i Randers klokken 2.00 i nat.
Han er 178 centimeter høj og beskrives som kraftig af bygning med kort, mellemblond hår.
Frederik er iført en sort hættetrøje og grå/sorte lærredsbukser.
Har du set Frederik eller har du en idé om, hvor han kunne være, så kan du kontakte politiet på 114.