Fortsæt til indhold

Rådhusparken-drabet: 24-årig nægter sig skyldig

24-årig sigtede skal tilbringe julen bag tremmer.

Krimi
ksa

Ved et grundlovsforhør tidligere i dag blev en 24-årig mand sigtet for drab ved kvælning af en 34-årig mand, der den 9. december blevet fundet død i Rådhusparken i Aarhus.

Den 24-årige blev varetægtsfængslet i 4 uger. Han nægter sig skyldig. Han kærede ikke kendelsen, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Østjyllands Politi anholdt onsdag 22. december den 24-årig mand, som er fra Aarhus.

I forvejen er en 58-årig mand varetægtsfængslet i sagen. Siden den 34-årige blev fundet død af en forbipasserende tæt på en bænk i parken, har Østjyllands Politi efterforsket sagen intensivt. Det førte allerede samme dag til anholdelsen af den 58-årige mand, der blev sigtet for at have dræbt den 34-årige ved kvælning. Den 58-åriger mand er også varetægtsfængslet.