Efterlyser 57-årig mand: Forlod sit hjem i nedtrykt sindstilstand
Fyns Politi efterlyser 57-årige John Sandgaard Andersen, der mandag forlod sit hjem.
Fyns Politi efterlyser 57-årige John Sandgaard Andersen fra Svendborg, der mandag forlod sit hjem i nedtrykt sindstilstand.
Det meddeler Fyns Politi på Twitter.
Politiet skriver desuden, at han muligvis er søgt mod Svendborgsund.
Den 57-årige John Sandgaard Andersen beskrives som almindelig af bygning, 195 centimeter høj, skaldet og med gråt fuldskæg.
Han var iført en sort Kansas-jakke, en blå trøje og blå bukser, da han forlod sit hjem mandag.
Har du set John Sandgaard Andersen, eller har du en idé om, hvor han eventuelt kunne befinde sig, så kan Fyns Politi kontaktes på 114.