Stor bryllupsfest lukket af politiet
Op imod 300 personer var mandag eftermiddag samlet til en bryllupsfest i et forsamlingshus i Brabrand, men så kom politiet.
jwh
Betjente rykkede mandag eftermiddag ud til et forsamlingshus i Brabrand, hvor der blev afholdt en bryllupsfest med deltagelse af om imod 300 gæster.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
De gældende coronaregler betyder, at forsamlingshuse skal holde lukket, og derfor fik festdeltagerne at vide, at festen skulle slutte.
»Dette blev efterkommet, og gæsterne forlod stedet i god ro og orden. Det skal nu vurderes, om der er grundlag for at sigte nogen for overtrædelse af coronareglerne,« oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.