Fortsæt til indhold

69-årig mand brændt inde på ældrecenter

En 69-årig mand er død efter at være brændt inde på et ældrecenter i Horne søndag aften.

Krimi
af

En beboer brændte inde på et ældrecenter i Horne nord for Varde søndag aften.

Da branden opstod og brandalarmen gik, opholdt den 69-årige mand sig i sin egen lejlighed.

Det meddeler Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse onsdag.

Umiddelbart tyder intet dog ifølge politiet på, at der skulle være sket en forbrydelse.

De pårørende er underrettet – og i løbet af ugen vil der blive foretaget en række tekniske undersøgelser.

Indtil da ønsker Syd- og Sønderjyllands Politi ikke at kommentere sagen yderligere.

Det meddeler politikredsen på Twitter.