Fortsæt til indhold

Politiet efterlyste gerningsmand til røveri i Rema 1000 – nu er 25-årig mand anholdt

Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde gerningsmanden bag røveriet i Rema 1000 igår.

Krimi

Opdateret klokken 15.30. Østjyllands Politi meddeler på Twitter, at man netop har anholdt en 25-årig mand, som nu bliver sigtet for røveriet. Østjyllands Politi oplyser, at det var et tip fra en borger, som havde set efterlysningen, der ledte politiet på sporet.

Nu beder Østjyllands Politi om hjælp til at identificere den mand, der igår onsdag begik et røveri i Rema 1000 i Tranbjerg.

Det var klokken 10.17 onsdag formiddag, at politiet modtog en anmeldelse om et røveri i Rema 1000 i Tranbjerg, hvor en mand få minutter inden opkaldet var gået ind i forretningen med en kniv.

Han truede kassemedarbejdere, så han kunne få åbnet kassen. Han stjal et bundt pengesedler og løb derefter derfra i nordlig retning.

Manden kan ses på overvågningsbilleder fra butikken, som nu bliver offentliggjort.Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.