Fortsæt til indhold

Tyveri fra biler: Tyve stjal pung og computer

I løbet af det seneste døgn har politiet modtaget to anmeldelser om tyveri fra biler i Skanderborg.

Krimi

I løbet af det seneste døgn har politiet modtaget to anmeldelser om tyverier fra biler i Skanderborg.

Det første tilfælde fandt sted på Krøyer Kielbergsvej, hvorfra der blev stjålet en sort læderpung med personlige papirer og kontanter.

Dét tyveri skete i tidsrummet fra klokken 6.30 til 16.

»I det her tilfælde er man usikker på, om bilen var låst,« siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Også en Audi Q7 fik onsdag besøg af ubudne gæster, mens den fra 15.20 til 19 holdt på Sverigesvej i Skanderborg.

Her blev en tennistaske med skolebøger og en MacBook stjålet.

I januar skrev Ugebladet Skanderborg om, at 23 biler i Skovby og Låsby var ramt af et tyvetogt i begyndelsen af januar.

Her appellerede Sydøstjyllands Politi bilejerne til, at man husker at låse sin bil, når man forlader den.