Fortsæt til indhold

Tre heste døde i brand på gods: En person på skadestuen

Tre heste mistede livet, og en person blev kørt på skadestuen, da Krabbesholm Gods fredag brød i brand.

Krimi
sbl

Fredag aften udbrød der brand i en staldbygning på Krabbesholm Gods ved Lejre i det midtsjællandske, og branden kostede livet for tre heste i stalden.

Det skriver Ritzau ifølge TV2 Lorry.

Lidt efter klokken 20 fredag aften modtog Lejre Brandvæsen en anmeldelse.

»Tre heste er indebrændt, og en enkelt hest er reddet ud. Derudover er der en hund, som er savnet,« siger vagtchef Boye Rasmussen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

En person, der forsøgte at få de opstaldede heste reddet ud fra den brændende lade, er fredag blevet sendt på skadestuen til undersøgelser for røgforgiftning, oplyser politiet.

»Branden er opstået i en staldbygning, og den seneste melding fra brandvæsnet er, at det er lykkedes at forhindre den i at brede sig til de øvrige bygninger,« siger Boye Rasmussen.