Kostede 4-årig livet: Fører af bil i dødsulykke var alkoholpåvirket
Retten i Esbjerg har besluttet af varetægtsfængsle 36-årig fører i bilen, der fredag var involveret i en tragisk dødsulykke ved Nørre Nebel.
Den 36-årige mand, der sad bag rattet, da en personbil havarerede fredag ved Nørre Nebel fredag, er blevet varetægtsfængslet in absentia i fire uger.
Det besluttede Retten i Esbjerg i dag ved et grundlovsforhør, hvor den 36-årige blev sigtet for uagtsom manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
De indledende undersøgelser af ulykken, der kostede en 4-årig pige livet og også sendte hendes 30-årige far på hospitalet, viser, at føreren af bilen var påvirket af alkohol.
Den 36-årige samt pigens 30-årige far er fortsat indlagt på Odense Universitets Hospital som følge af kvæstelserne fra ulykken.