Fortsæt til indhold

Elværktøj stjålet fra varebil i Herskind

En ford Transit fik natten til torsdag den 10. februar besøg af ubudne gæster, der stjal en del elværktøj.

Krimi

Tirsdag morgen fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om tyveri fra en varebil, der holdt på Fuglevænget i Herskind.

Gerningsmanden stak en spids genstand ind flere steder i sidedøren på en Ford Transit, så låsemekanismen i døren gik op.
Rune Andreasen, politikommissær ved Sydøstjyllands Politi.

»Gerningsmanden stak en spids genstand ind flere steder i sidedøren på en Ford Transit, så låsemekanismen i døren gik op,« siger politikommissær Rune Andreasen fra Sydøstjyllands Politi.

Der blev stjålet en del elværktøj af mærket Makita med tilhørene batteri.

Bogstaverne cha er mærket ind i værktøjet og tegnet op med sort tusch.

Også batterierne er mærket med cha, som er tegnet op med gul tusch.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke noget overblik over værdien på det stjålne værktøj og batterier.

Tyveriet fandt sted fra tirsdag den 9. februar om aftenen til den følgende morgen.

»Vi hører meget gerne, hvis nogen ved noget i sagen,« siger politikommissæren.

Politiet kan kontaktes på 114.