Fortsæt til indhold

Mistænkt for at aflure pinkoder og stjæle hævekort: Tre personer efterlyst – nu beder politiet om hjælp

Midt- og Vestjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at få identificeret to kvinder og en mand – alle tre personer er mistænkt for at have begået databedrageri torsdag den 10. februar i Holstebro, Skjern og Tarm.

Krimi
af

Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere to kvinder samt en mand, som alle tre er mistænkt for at have begået databedrageri ved at hæve penge fra stjålne hævekort.

Det meddeler Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Torsdag den 10. februar fra omkring klokken 10.20 til 14.00 var de tre personer ifølge politiet på spil i de vestjyske byer hhv. Holstebro, Skjern og Tarm.

Her skulle den listige trio i første omgang have afluret pinkoder til hævekort, hvorefter de så skulle have stjålet de pågældende hævekort ved at aflede de forurettedes opmærksomhed.

Manden beskrives af politiet som kraftig og mørk i huden med et sort, kort fuldskæg, sorte øjenbryn, brune øjne. Han var iført en mørkeblå trøje, sort/blå dunvest, blå/grå bukser, blå sko med hvid bund, blå strikhue. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Nu offentliggør politikredsen så overvågningsbilleder af de tre personer i håb om, at offentligheden kan bistå efterforskningen med at identificere de mistænkte.

Har man oplysninger om de mistænktes identitet eller deres opholdssted, kan man kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefonnummer 114.