Fortsæt til indhold

Røveri i Rema 1000 i Svendborg: Politi efterlyser gerningsmand

Fyns Politi har efterlyst en gerningsmand til et røveri tirsdag aften i en Rema 1000 på Tvedvej i Svendborg omkring klokken 20.45. Ordensmagten hører gerne fra personer, der har set noget mistænkeligt.

Krimi
af

Efter et røveri i en Rema 1000 på Tvedvej i Svendborg cirka klokken 20.45 efterlyser Fyns Politi nu en gerningsmand.

Det meddelte politikredsen på Twitter tirsdag aften omkring klokken 21.30.

»Der blev truet med kniv under røveriet, hvor han (gerningsmanden, red.) slap afsted med et mindre kontantbeløb,« kunne vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss fortælle tirsdag aften til Fyens Stiftstidende.

Gerningsmanden beskrives som 185 til 190 centimeter høj og slank.

Under røveriet var han iført en sort trøje med hætte og grå hue under denne.

Derudover var han iført grå arbejdshandsker og sorte sko med hvide såler.

Gerningsmanden tog ifølge ordensmagten flugten i retning mod Svendborg-teatret Rottefælden.

Har man set noget mistænkeligt, eller ligger man inde med relevante informationer i forhold til tirsdagens røveri, så kan man kontakte Fyns Politi på 114.