Planteskole i Vejen stod i flammer: Brand udviklede sig voldsomt
Natten til søndag opstod der brand i en lagerhal på en planteskole i Vejen. Ingen kom dog heldigvis til skade som følge af branden.
af
Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Karsten Højrup bekræfter søndag morgen ifølge Ekstra Bladet over for Ritzau, at politikredsen natten til søndag klokken 01.29 modtog en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en lagerhal på en planteskole i Vejen.
En brand, der ifølge Karsten Højrup udviklede sig »forholdsvis voldsomt« og endte med at brænde igennem taget.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne som følge af branden.
Årsagen til branden er ifølge vagtchefen stadig uvis.
Mandag og tirsdag vil brandefterforskere foretage tekniske undersøgelser på brandstedet.