Fortsæt til indhold

Rude til værksted knust: Tyv stak af med elværktøj

Et værksted på Skyttehusvej i Galten fik fra torsdag til søndag i sidste uge besøg af en eller flere tyve, som stak af med diverse ekværktøj.

Krimi

En 60-årig mand fra Galten fik sig noget af en træls overraskelse søndag.

En rude til mandens værksted på Skyttehusvej var knust, og det blev ret hurtigt klart for den 60-årige, at en eller flere tyve havde været på spil.

»Der blev stjålet diverse elværktøj fra værkstedet,« lyder det fra politikommissær Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi.

Der blev blandt andet stjålet en multicutter, boremaskine og multistangklipper.

Det helt fulde overblik mangler dog stadig, og af den grund kender Sydøstjyllands Politi endnu ikke værdien på det stjålne.