Politiet til stede ved boligblok: Person afgået ved døden under »tragiske omstændigheder«
Københavns Vestegns Politi er onsdag eftermiddag til stede i Brøndby, hvor en person er afgået ved døden.
sbl
Politiet er onsdag eftermiddag rykket ud til kvarteret Nykær i Brøndby på den københavnske vestegn.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Årsagen til politiopbuddet i Nykær er, at en person er afgået ved døden.
»En person er under tragiske omstændigheder afgået ved døden,« skriver politiet.
Københavns Vestegns Politi har ikke yderligere at oplyse om dødsfaldet for nuværende.