Fortsæt til indhold

Motorvejen var delvist spærret: Varebil tabte dele af shelter

Politiet opfordrer til, at man spænder sine ting ordentligt fast til bilen, når man kører med større ting. Opfordringen kommer i kølvandet af, at en varebil tabte dele fra et shelter på motorvejen onsdag.

Krimi

Politiet måtte spærre dele af Østjyske Motorvej i sydgående retning onsdag middag.

Vi vil gerne opfordre til, at man får spændt sine ting ordentligt fast.
Stig Simonsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

Årsagen var, at en varebil med en 23-årig mand fra Varde-området havde tabt dele af et shelter på motorvejen tæt på skiltet til Skanderborg Nord afkørslen.

»Vi skulle have skubbet det ud i nødsporet, og der var også en bilinspektør ude på stedet,« siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 12.19 og klokken 13.40 var alt tilbage ved normalen igen.

»Men vi vil gerne opfordre til, at man får spændt sine ting ordentligt fast,« siger vicepolitiinspektøren.