Indbrud uden tyvekoster
Tre steder i Skanderborg havde ubudne gæster.
ear
Sydøstjyllands Politi rapporterer om et indbrudsforsøg og to indbrud i Skanderborg over de seneste dage.
Der var således et forsøg på indbrud på Sølund, hvor der er forsøgt opbrudt en terrassedør tirsdag mellem kl. 13.30 og onsdag kl. 6.
I graverbygningen ved Slotskirken blev der opbrudt en rude mellem tirsdag kl. 15.30 og onsdag kl. 8. Der er ikke overblik over, hvad der blev stjålet.
Der var også indbrud på restaurant Sølyst, hvor der blev aflistet en plade i en dør. Her blev der ikke stjålet noget. Det skete mellem tirsdag kl. 17 og onsdag kl. 8.45.