52-årig mand, der blev meldt savnet fredag, er fundet død
Opdatering søndag kl. 9.37: I en opdatering på Twitter meddelte Midt- og Vestjyllands Politi lørdag aften, at den 52-åige mand var fundet død. »Opfølgning på efterlysning af savnede 52 årige Morten Bruun, som fredag gik fra sit hjem i Nørre Snede. Savnede er desværre fundet død. Intet tyder på noget mistænkeligt. De pårørende er underrettet. Stor tak til Missing People for hjælp med eftersøgningen,« skrev politikredsen på Twitter.
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu 52-årige Morten Bruun fra Nørre Snede, der ligger syd for Silkeborg.
Morten Bruun forlod ifølge politiet sit hjem fredag eftermiddag omkring kl. 13.30 og er efterfølgende ikke vendt hjem.
Det oplyser politikredsen på Twitter.
»Har du set Morten, så ring 114 med oplysningerne,« lyder opfordringen fra Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.