Fortsæt til indhold

Galten: 25-årig stukket med kniv

Krimi
ear

Sydøstjyllands Politi måtte lørdag formiddag rykke ud til en privat bolig i Nørregade, hvorfra en mand havde ringet og anmeldt, at han sad med en anden mand, som af uvisse årsager havde fået et stiksår, skriver Galten Folkeblad.

Den forurettede er en 25-årig mand fra lokalområdet, mens politiet har en formodning om, at anmelderen, som er en 28-årig mand fra Tranbjerg, kan være gerningsmanden.

Den 25-årige blev stukket i skulderregionen, oplyser politiet, og det var formentlig med en kniv eller en anden skarp genstand.

Politiet anholdt den 28-årige, mens den 25-årige blev kørt til nærmere undersøgelse og udskrevet igen.