Fortsæt til indhold

Stor rabat: OL-sølvvinder skærer næsten en million af prisen

Elitesportsmanden og OL-sølvvinderen René Holten Poulsen har benyttet sig af ét af boligmarkedets ældste tricks: At give rabat for at få huset solgt.

Krimi
Boliga.dk

Holten Poulsen har nemlig over flere omgange sat sin villa ved Bagsværd Sø ned i pris, så du med det seneste afslag på en halv million kroner nu samlet kan spare 805.000, i forhold til den udbudspris, som det 102 kvadratmeter store hus kom til salg for tilbage i januar.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Udbudsprisen på villaen på Bagsværdvej i boligområdet nord for København ligger derfor nu på lige under seks millioner kroner.

Kajakroeren købte selv villaen i 2018 for knap fire millioner kroner, og på trods af det nye prisnedslag kan René Holten Poulsen dog stadig se frem mod en fin fortjeneste, hvis salgstricket virker i denne omgang.

Udbudsprisen på villaen på Bagsværdvej i boligområdet nord for København ligger derfor nu på lige under seks millioner kroner. Foto: Ivan Eltoft Nielsen

Bremset boligmarked

Hvis man tager et kig på, hvor lang tid det sidste år tog at sælge en villa i Lyngby-Taabæk Kommune, hvor kajakroerens hus ligger, har det indtil videre taget længere tid at få en handel i hus end gennemsnittet:

Ifølge Boliga.dks tal tog det i det vilde boligår 2021 - hvor der var masser af aktivitet på boligmarkedet - blot 65 dage eller lidt over to måneder at sælge en villa i området.

I år er boligmarkedet dog bremset noget op efter urolighederne i Europa, så det kan være, at gennemsnittet i stedet vil spejle de mere rolige tider på boligmarkedet før coronaens indtog, hvor en villa i kommunen til sammenligning i gennemsnit var til salg i omkring 100 dage, før en køber var fundet.

René Holten Poulsen vandt en sølvmedalje til OL i Beijing i 2008 og har siden da flere gange vundet både EM og VM i kano og kajak, ligesom han har modtaget hæderpriserne Årets Sportsnavn og BT Guld.

Se René Holten Poulsens villa her.