Fortsæt til indhold

Ung bilist dræbt i tragisk ulykke

20-årig bilist mister livet i voldsom trafikulykke.

Krimi
ddp

En 20-årig mand fra Mariagerfjord Kommune er afgået ved døden i en meget voldsom ulykke søndag aften.

Det skriver TV MidtVest.

Den unge mand kørte frontalt sammen med en lastbil på Sdr. Ommevej nær Karstoft klokken 18.34.

Han døde på stedet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til mediet.

Ifølge politiet er det uklart, hvad der gik galt, men meldinger fra stedet går på, at den unge mands bil bare pludseligt endte i den modsatte vejbane, siger vagtchefen til TV MidtVest.

Til Herning Folkeblad oplyser vagtchefen, at en bilinspektør har været på stedet for at teste, om der var fejl på den unge mands bil.

Der er desuden taget blodprøver for at se, om alkohol eller narko kan have været indblandet, selvom intet tyder på det.