Brandvæsenet tilkaldt: Pludselig var der gnister og røg
Onsdag eftermiddag blev Østjyllands Brandvæsen kaldt ud til en bilbrand i Hørning.
Østjyllands Brandvæsen blev onsdag eftermiddag kaldt ud til en bilbrand på Nørre Alle i Hørning.
Bilen holdt parkeret på parkeringspladsen ud for Middelfart Sparekasse.
Opkaldet til alarmcentralen kom klokken 13.38.
»Vi fik en melding om, at der kom gnister og røg fra bunden af en ældre Citroen. Der var brandfolk ude for at slukke, men det var ikke nogen voldsom brand,« lyder det fra operationschef Johnny Damgård fra Østjyllands Brandvæsen.
Bilen skulle ifølge operationschefen transporteres væk fra stedet.