Fortsæt til indhold

Politiet uddeler bøder til vilde studenter

Københavns Politi advarer studenter mod at hænge ud af bilvinduer.

Krimi
ksa

Studentertiden er en glad tid, hvor flere års arbejde kulminerer med hue og en masse fester.

En del af studenter-traditionen er også at blive kørt rundt for at vise sin hue frem.

Men det er nu gået en del over vind - især i hovedstadsområdet, hvor flere nyslåede studenter hænger ud af bilvinduer. Udover det kan være særdeles farligt, kan der også vanke en bøde, hvis man kaster sig ud i det.

På Twitter skriver Københavns Politi:

»Vi har i aftes og i nat modtaget flere anmeldelser om studenter, der har fejret huen ved at hænge ud af vinduerne i private biler. Det er ulovligt og kan være til fare for både personen selv og den øvrige trafik. Flere af de unge fik derfor i nat en bøde.«