Fortsæt til indhold

Lort smurt ud over det hele på toilettet: To meget fulde kvinder bortvist fra værtshus

To kvinder blev tidligt søndag morgen bortvist fra Marius Øltapper i Adelgade efter en hændelse med lort på toilettet.

Krimi

Politiet blev tidligt søndag morgen kaldt ud til en noget anderledes sag.

Klokken 04.26 fik politiet en anmeldelse fra Marius Øltapper i Adelgade.

»Vi fik en anmeldelse om, at to meget fulde kvinde havde smurt afføring på hele toilettet, og at de var uønsket på stedet,« lyder det fra politikommissær Rune Andreasen fra Sydøstjyllands Politi.

En patrulje blev kort efter sendt til stedet for at bortvise de to fulde kvinder.

De to kvinder var henholdsvis 69 år og fra Skanderborg og 61 år og fra Toftlund i Sønderjylland.

»Stedet ønskede ikke at anmelde de to kvinder, så de blev bare bortvist fra værtshuset,« lyder det fra politikommissæren.