Grisetransport er kørt galt på Storebæltsbroen - nu er spor spærret
En grisetransport er kørt galt ved vejarbejde på Storebæltsbroen. P4 Trafik melder om begyndende kø.
am
Onsdag formiddag er en grisetransport kørt ind i en tavlevogn ved et vejarbejde på Storebæltsbroen i retningen mod Sjælland.
Det skriver P4 Trafik på Twitter.
Uheldet betyder, at der er begyndende kø. På Vejdirektoratets Trafikinfo fremgår det, at det er højre spor, der er spærret som følge af uheldet.
Politi og redning er på uheldsstedet - mens trafikken ifølge P4 Trafik triller stille og roligt afsted.