21-årig kvindelig tøjekspedient forulempet i prøverum
En mand bad om hjælp i en tøjbutik i Lyngby Storcenter og viste sin ædlere dele.
En mand blottede sig torsdag eftermiddag mellem klokken 14.00 og 14.30 for en 21-årig kvindelig ekspedient i en forretning i Lyngby Storcenter.
Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Manden havde bedt om hjælp, og da ekspedienten så kom hen til prøverummet, stod manden nøgen fra livet og ned. Da ekspedienten ville tilkalde en kollega, tog manden sit tøj på og forlod forretningen.
Manden beskrives som sydeuropæisk af udseende, 30-35 år, 165-170 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden med brune øjne. Da han kom ind i forretningen var han iført sorte bukser, hvid trøje med lynlås og en sort kasket. Har man oplysninger i sagen kan man kontakte Nordsjællands Politi på 114.