Brød ind på højlys dag: Tyv stak af med våbenskab og jagtriffel
Et våbenskab indeholdende en jagtriffel blev stjålet fra en villa på Oddervej i Skanderborg tirsdag.
Et gråt våbenskab med en jagtriffel mangler efter et indbrud i en villa på Oddervej i Skanderborg.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at jagtriflen er af mærket feinwerkbau 2700 og en kaliber 22.
Våbenskabet måler 30X120 centimeter.
Indbruddet fandt sted tirsdag i et tidsrum fra 08 til 15.10, og tyven kom ind via et badeværelsesvindue.
Politiet hører desuden gerne fra folk, der kan hjælpe politiet i retning af det stjålne.