Iskiosk brændt ned til grunden
Politiet kender endnu ikke årsagen til branden.
En iskiosk er brændt ned.
Det oplyser Fyns Politi til Lokalavisen.dk.
»Vi får anmeldelse om ild i bygning klokken 03.45. Og det brænder meget,« siger Torben Jakobsen, vagtchef ved Fyns Politi, til Lokalavisen.dk.
Han oplyser videre, at brandvæsenet har kæmpet mod flammerne til omkring klokken 09 lørdag morgen.
»Vi kender ikke årsagen - eller hvordan branden er opstået,« fortæller vagtchefen.
Det er iskiosken hos Christiansminde Is og Minigolf på Christiansmindevej i Svendborg, der er brændt ned.
Ingen personer er kommet til skade ved branden, der nu skal undersøges nærmere.
»Vi har ikke kunnet kommet ind endnu«, siger Torben Jakobsen.