Mand i el-scooter dræbt i ulykke
Pludselig svingede han ud på vejen og blev ramt.
jro
En 80-årig mand er lørdag formiddag dræbt i en ulykke.
Ifølge vidner væltede han i en el-scooter ud på vejen - og blev ramt af en bil.
Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge vagtchefen kører scooter og bil parallelt, da scooteren pludselig svinger ud på Kettevej i Hvidovre, hvor han bliver ramt af bilen.
Meldingen om ulykken kom klokken 11.50.
Død på stedet
Der blev tilkaldt en akutlæge, men den 80-årige blev erklæret død på stedet.
Der blev tilkaldt en bilinspektør efter ulykken. Han skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder.
De pårørende er underrettet.