12-årig pige var forsvundet
Pigen har været forsvundet siden lørdag.
Opdatering klokken 14.23: Den efterlyste pige er fundet i god behold, oplyser Københavns Politi.
Politiet efterlyser den 12-årig pige Dalia, der har været forsvundet siden lørdag aften.
Her er hun med en veninde til koncert på Amager Strandpark.
»Hun møder en fyr, som hun taler lidt med,« siger Dyre Sønnicksen, vagtchef ved Københavns Politi, til Lokalavisen.dk.
Veninden bliver ifølge vagtchefen sur over, at den 12-årige Dalia har brugt tid på at tale med fyren.
Ved 23.40-tiden begiver de to sig metroen.
»Her sakker Dalia bagud - og så er hun væk,« siger Sønnicksen.
Ingen telefon
Pigen har ingen telefon, hun lånte sin venindes, mens de var afsted.
Politiet har siden søgt de steder, der vil være oplagt i en sag som denne. Uden held.
»Det er derfor, at vi nu beder offentligheden om hjælp,« siger Dyre Sønnicksen.
Intet med sagen at gøre
Københavns Politi har været i kontakt med den fyr, som Dalia talte med ved koncerten.
Han har ifølge vagtchefen intet med sagen at gøre.
Københavns Politi oplyser, at Dalia er cirka 165 centimeter høj og var lørdag iført sort tøj og hvide sko.
Kontakt Københavns Politi på telefonnummer 114 med oplysninger i sagen.