Fortsæt til indhold

To drenge forsvundet fra SFO

De har været væk siden onsdag eftermiddag.

Krimi

Opdatering: B.T. skriver nu, at de to drenge er fundet i god behold.

Politiet leder lige nu efter to drenge.

Det skriver B.T.

De to, der går i første og anden klasse, er forsvundet fra SFOen i en skole i Sydhavnen i København.

»Vi får anmeldelsen klokken 14.32. Det er sfo-lederen der ringer, og fortæller til os, at der er to drenge, som er løbet væk fra skolen,« siger Dyre Sønnicksen, vagtchef ved Københavns Politi, til avisen.

Pædagoger har selv - uden held - ledt efter drengene. Herefter er de blevet efterlyst hos politiet, der har sat hunde ind i eftersøgningen.

De to drenge medbringer ikke mobiltelefoner.