Ung mand sigtet efter ophedet skænderi med kæresten
En 18-årig mand fra Galten endte onsdag eftermiddag med at blive sigtet af politiet efter et skænderi med sin kæreste.
Onsdag eftermiddag blev en patrulje kaldt til Hørslevvej i Galten, fordi et ungt kærestepar skændtes.
»En mand var voldsom i forbindelse med et skænderi med kæresten, hvor han opførte sig aggressiv og truende,« lyder det fra Sydøstjyllands Politi.
En 18-årig mand fra Galten blev i den forbindelse sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser politiet.