Fortsæt til indhold

»Bilen blev splittet ad og motoren revet ud«: Ung bilist kvæstet efter vildt uheld

23-årig mand alvorligt til skade ved uheld i Sønderjylland.

Krimi
ddp

En ung mand på 23 år er blevet alvorligt kvæstet og er i livsfare efter en ulykke i det sønderjyske natten til søndag.

Det skriver jv.dk søndag morgen.

Den unge mand kørte galt i et skovområde på Flensborg Landevej i en soloulykke uden vidner, og det står uklart, hvad der gik galt.

Politiet kan blot slå fast, at han på en eller anden måde mistede herredømmet over sin bil og ramte ind i flere træer.

En meget voldsom ulykke, fortæller Sune Loklindt, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, til jv.dk.

»Bilen blev faktisk splittet ad og motoren blev revet ud af bilen.«