Svært dement kvinde forsvandt: Nu leder politiet med hundepatruljer og droner
En 67-årig dement kvinde forlod sin bopæl mandag. Hun er ikke set siden.
Opdatering 24. august, kl. 11.42: Nordjyllands Politi oplyste tirsdag morgen, at den 67-årige kvinde, nu er fundet i god behold, hvorfor vi har fjernet navn og billede fra artiklen.
Nordjyllands Politi leder i øjeblikket efter en 67-årig kvinde med hundepatruljer og droner. Mandag forlod kvinden sin bopæl på Fjordparken ved Hvalpsund i Himmerland.
Det skriver politikredsen, der nu efterlyser hende og beder offentligheden om hjælp. På Twitter skriver Nordjyllands Politi, at kvinden er »svært dement og kan have svært ved at finde hjem«
Kvinden forlod sin bopæl på Fjordparken.
Hun var sidst set mandag omkring kl. 16.
Kvinden beskrives som:
- 60 cm høj
- almindelig af bygning
- gråt hår
- iført grøn sommerjakke og lyseblå cowboybukser
- er godt gående
Har man oplysninger om, hvor Jensine befinder sig, kan man kontakte politiet på 114.