Ung mand stukket ned
Politiet kender ikke hans tilstand.
Politiet er massivt til stede i området omkring Ny Ellebjerg Station i Valby.
Det har ikke været muligt for Lokalavisen.dk at få kontakt til Københavns Politi, men på Twitter skriver politikredsen, at manden er blevet stukket ned i s- toget mellem Åmarken og Ny Ellebjerg Station.
Det er sket lige omkring klokken 14.00.
»Personer, der befandt sig i S-toget på dette tidspunkt og har set uoverensstemmelser og evt. knivstikkeriet, bedes kontakte Københavns Politi,« lyder opfordringen.
Ifølge Ekstra Bladet er gerningsmanden stukket af fra stedet.
Han er bragt til hospitalet - der er dog på nuværende tidspunkt intet om hans tilstand.
Som følge af politiets undersøgelser er togdriften lige nu indstillet.