Fortsæt til indhold

Sendt på hospitalet: Ung mand gennembanket af 8-10 personer

En 27-årig mand blev tirsdag aften overfaldet på Christiania.

Krimi
am

Kl. 23.25 modtog Københavns Politi en anmeldelse om knivstikkeri på Christiania. Men da politiet nåede fra, viste det sig at være tale om ’stump vold’ - altså vold hvor offeret er blevet slået med en genstand.

Overfaldet skete på Café Nemoland på Christiania i København.

»Han blev overfaldet af en gruppe på mellem otte til ti personer, som banker ham og udsætter ham for en form for afstraffelse,« siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Stormer, til B.T.

Politiet var talstærkt til stede. Foto: Presse-fotos.dk

Den 27-årig mand røg på hospitalet, men er nu uden for livsfare.

Politiet undersøgte efterfølgende stedet og lavede tekniske undersøgelser. Hverken offeret eller andre har dog været særligt samarbejdsvillig med politiet, derfor er der også kun et sparsomt signalement af gerningsmændene, som er på fri fod.