Mere mystik: Ransager kendt bazar
Politiet er igen til stede i området.
Opdatering kokken 17.30: Østjyllands Politi oplyser, det er færdigt på stedet » ... hvilket ikke har medført yderligere for nuværende,« lyder den lettere kryptiske besked.
For anden gang i løbet af fredag eftermiddag er politiet talstærkt til stede i Brabrand/Gellerup i det vestlige Aarhus.
Lige nu er der et større politiopbud ved Bazar Vest på Edwin Rahrs Vej.
»Vi er ude at ransage,« siger Lars Bisgaard, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Lokalavisen.dk.
Vagtchefen vil ikke oplyse, hvad politiet leder efter.
Har det forbindelse til den tidligere sag på Sigridsvej?
»Du har fået, så meget, jeg kan give dig,« siger Lars Bisgaard.
Han vil dog oplyse, der måske kommer flere oplysninger til offentligheden i løbet af fredagen.