Fortsæt til indhold

Storebæltsbroen måtte lukke efter voldsomt uheld: Bil kilede sig fast under en anden

Der har været kø i begge retninger, som følge af uheldet.

Krimi
am

Betalingsanlægget på Storebæltsbroen i østlig retning mod Sjælland var lukket, skrev Fyns Politi lørdag ved middagstid. Her opfordrede man samtidig til, at bilister kørte af ved afkørsel 44 Knudshoved og holdt en pause, indtil broen kunne åbne igen.

Et par minutter senere var broen åben i østlige retning igen. Alle betalingsbaner er dog kl. 12.18 stadig ikke åbne, hvorfor man må regne med kø. Her er banerne i venstre side stadig lukket.

Årsagen til den midlertidigt lukkede bro, skyldtes et voldsomt sammenstød.

»En personbil er kommet kørende fra Fyn med høj hastighed, og den påkører en bil, der holder ved Brobizz-området. Bilen med høj hastighed rammer bilen og kiler sig ind under den stilstående bil,« siger vagtchef hos Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, Lars Denholt til Ekstra Bladet.

Efter sammenstødet kom de involverede ud af bilerne og blev tilset i ambulancer. Herefter ankom en akutlægehelikopter til uheldsstedet. Hvilken tilstand, personerne er i, er uklart, men vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi formoder, at der er sket personskade.

Opdateres...