Fortsæt til indhold

Drenge sparker mand af cykel og stikker ham

Politiet efterlyser helt unge gerningsmænd.

Krimi
jro

Politiet søger vidner til to voldsepisoder, der skete inden for kort tid - et kvarter - og på samme vej.

De gik ud over tre personer, der blev overfaldet med blandt andet slag og spark.

Søndag aften modtog Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelserne.

Sparket og stukket

På Præstemarksvej ved Guldagerhallen i Esbjerg bliver en mand i 30’erne passet op af fem til syv unge mænd.

Her blev han sparket af sin cykel og stukket med kniv.

Gerningsmændene er muligvis kørt fra stedet i en mørk bil, måske af mærket VW.

Der er ikke yderligere oplysninger om den anden voldssag.

Gerningsmændene beskrives som:

A:

  • Mand
  • 13 - 17 år
  • Udenlandsk af udseende, mørk i huden og spinkel af bygning
  • Var iført sort hættetrøje med Nike -logo med skriften ”LOGO” på brystet/maven. Hættetrøjen var trukket op over hovedet. Var iført hvide sko

B:

  • Mand
  • 13 - 17 år
  • Udenlandsk af udseende og spinkel af bygning
  • Var iført grå hættetrøje med hætten trukket op over hovedet, sorte bukser og mørke sko

C:

  • Mand
  • 13 - 17 år
  • Muligvis dansk af udseende, lysere i huden end A og B og spinkel af bygning
  • Var iført en mørkeblå hættetrøje

Ring til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefonnummer 114 med oplysninger i sagen.

Offeret slap med overfladiske skader, oplyser politiet.