Fortsæt til indhold

Grove løjer: Omfattende seriehærværk på biler i Aarhus

Politiet har noteret sig en hel del tilfælde af groft hærværk i Aarhus C.

Krimi
ddp

Østjyllands Politi fik i løbet af onsdag en række anmeldelser om hærværk på biler på Gustav Wieds Vej i Aarhus C.

Ved torsdag middag havde politiet registreret groft hærværk begået på hele 13 biler, der har fået dæk sprættet op, knust ruder og fået buler og ridser i lakken.

Bilerne stod parkeret på nogle p-pladser på Gustav Wieds Vej over for Nanoscience Center nær universitetet, og hærværket er formentligt sket i løbet af natten til onsdag eller tidlig onsdag morgen.

Politiet vil meget gerne i kontakt med vidner, der har set eller hørt noget. Har du oplysninger i sagen, kan ordensmagten kontaktes på 114.