Fortsæt til indhold

Derfor blev ung mand dræbt af tog

Havarikommissionens rapport er nu klar.

Krimi

En ung mand blev i november ramt - og dræbt - af et tog.

Nu er konklusionen omkring ulykken klar.

Ulykken blev anmeldt natten til 7. november.

Den lød på alvorlig personpåkørsel på Valby Station.

Gik usikkert rundt

Ifølge Havarikommissionens rapport om ulykken, havde en mand henvendt sig til kioskpersonalet på stationen og oplyst, der lå en person på skinnerne.

Ingen tog havde dog meldt en om en personpåkørsel.

En gennemgang af stationens overvågningskamera viste, at den unge mand var ankommet til Valby Station med et S-tog klokken 00.59.

Materialet viste også den unge mand - frem til klokken 02.48 - gå usikkert rundt på perronen.

Falder ned på sporet

Her går han hen til et S-tog, men stiger ikke ind. Umiddelbart efter går hen han mod perronkanten og falder ned på sporet.

Klokken 03.18 ankommer et S-tog. Det rammer manden på sporet.

Lokomotivføreren har oplyst, at denne ikke bemærkede personen.

»Politiet har oplyst, at sagen betragtes som en ulykke,« skriver Havarikommissionen i sin rapport.