Fortsæt til indhold

Jesper forsvundet i nedtrykt tilstand

Den efterlyste er sidst set fredag aften.

Krimi

Opdatering 5. september, kl. 6.49: Manden er nu fundet i live og god behold. Det oplyser Sydjyllands Politi på Twitter. Derfor har vi fjernet billede af manden.

En 62-årig mand har været forsvundet siden fredag.

Han er efterlyst, da han er gået fra sit hjem i nedtrykt tilstand.

Nu har politiet sat yderligere ind i forsøget på at finde ham.

Den 62-årige Jesper fra Arrild i Sønderjylland er sidst - og med sikkerhed - set i byen Arnum, der ligger otte kilometer vest for Gram, fredag aften.

Jesper er sidst set i byen Arnum sydvest for Gram.

Sydøstjyllands Politi leder efter ham med blandt andet hundepatruljer.

»Vi har også sat en drone i luften,« siger Richard Borring, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Lokalavisen.dk.

Vagtchefen fortæller dog videre, at der ikke er konkrete spor i sagen.

Jesper var sidst set iført en blå/grå polo-shirt og gule shorts.

Ring 114

Foreningen Missing People skriver på sin Facebook-side, at Jesper har tatoveringer på begge arme og en ørering i venstre øre.

Det er dog ikke en beskrivelse, som Syd- og Sønderjyllands Politi er bekendt med.

Oplysninger om den forsvundne 62-årige til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefonnummer 114.