Person dræbt af tog
Togtrafikken er indstillet.
En person er død efter at være ramt af et tog.
Lige nu står togene stille mellem Høje Taastrup og Roskilde på grund af en personpåkørsel ved Trekroner.
Det oplyser DSB på Twitter.
Det har ikke været muligt for Lokalavisen.dk at få kontakt til Vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, men til B.T. oplyser vagtchefen, at personen er død.
»Vi arbejder p.t. på stedet, så vi ved ikke så meget om sagen, endnu,« siger Klaus Krogstrup.
Ifølge beredskabsoversigten over udkald modtog Roskilde Brandvæsen meldingen om ulykken klokken 12.12.
DSB oplyser videre, at der lige nu ikke er nogen tidsprognose for, hvornår togdriften bliver genoptaget.
Se mere hos DSB.