Fortsæt til indhold

Politiet er massivt til stede: Kalder dødsfaldet »mistænkeligt«

Nordjyllands Politi arbejder i øjeblikket på en adresse i Nørresundby.

Krimi
am

Opdatering klokken 16.36: Politiet har nu afsluttet sine findestedsundersøgelser ude på adressen, og der er tale om et dødsfald under tragiske omstændigheder. De pårørende er underrettet. Politiet har ingen yderligere kommentarer, skriver Nordjyllands Politi.

En mand er blevet fundet død på en adresse i Nørresundby. Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Derfor er der lige nu meget politi til stede i området omkring findestedet, der ligeledes er blevet afspærret.

Politiet har afspærret området - så man kan arbejde uhindret. Foto: Presse-fotos.dk

»Vi betegner i øjeblikket dødsfaldet som mistænkeligt – og derfor er vi massivt til stede og arbejder i området,« siger politikommisær Poul Fastergaard, der ikke kan udtale sig i detaljer omkring fundet.

Han oplyser dog, at det er nogle omstændigheder omkring fundet, der gør, at politiet betegner det som mistænkeligt.

Politiet modtog anmeldelsen i dag - tirsdag - kort før kl. 11. Her det i området omkring Stigsborgvej 60, at politiet er til stede med blandt andet indsatsleder, hundepatruljer og efterforskere.

Nordjyllands Politi oplyser, man i øjeblikket ikke har yderligere informationer af hensynet til efterforskningsarbejdet.

Politiet modtog anmeldelsen kort ført kl. 11. Foto: Presse-fotos.dk