Fortsæt til indhold

Video: Politi jagter mænd efter hjemmerøveri

Politiet offentliggør nu video af to formodede gerningsmænd til et hjemmerøveri.

Krimi

Politiet vil meget gerne have fingre i to mænd, der har begået et hjemmerøveri i Randers.

Den 18. august omkring klokken 1 om natten steg de to mænd ud af en rød bil på Infanterivej i Randers NØ. Herefter gik op til en lejlighed, hvor de med kniv truede en mand til at udlevere nogle tusinde kroner i kontanter.

Herefter løb de fra stedet og steg formentligt ind i bilen igen. Der er ifølge Østjyllands Politi tale om en rød personbil, hatchback med sølvfarvede stål/alufælge.

Mændene var maskerede, og den forurettede kunne umiddelbart ikke genkende dem.

Politiet har fundet frem til overvågningsvideoer fra opgangen, men det er endnu ikke lykkedes at identificere mændene.

Hvis du kan genkende mændene eller har andre oplysninger, der hjælpe politiets efterforskning, vil politiet meget gerne høre fra dig via 114.

De to mænd beskrives på følgende vis:

A)

  • Dansk af udseende, lys i huden
  • 20-30 år
  • 170-180 cm spinkel/normal af bygning
  • Mørkt hår
  • Iført sort tørklæde med hvidligt mønster, grå t-shirt, sorte jeans/joggingbukser m. hvidligt logo på venstre lår, hvide sneakers med sort Nike-logo, s
  • Sorte handsker
  • Talte dansk uden accent.

B)

  • Dansk af udseende, lys i huden
  • 20-30 år
  • 170-180 cm, normal/robust af bygning
  • Lyst hår
  • Iført blå sweatshirt, sorte joggingbukser med hvidt Nike-logo, sorte sneakers med hvidt Nike logo
  • Talte dansk uden accent.