Fortsæt til indhold

Må klippes fri: Brager ind i holdende bil

Krimi

En bil under overhaling er torsdag braget ind i en bil, der holdt stille.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Lokalavisen.dk.

Da bilen ville overhale en række af biler ved krydset mellem Arnborgvej og Flodgårdsvej øst for Skjern, går det galt.

»Den rammer en anden bil, der holder for at svinge til venstre,« siger Ole Vanghøj, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Lokalavisen.dk.

Personen, der kører i den overhalende bil, må klippes ud af Brand & Redning MidtVest, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Han kommer så slemt til skade i ulykken, han er overført til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

»Det er dog ikke livstruende,« siger vagtchefen, der på nuværende tidspunkt ikke har yderligere information om de involverede parter.

I den bil, der bliver ramt, befandt sig udover føreren to passagerer.

Ingen af dem er kommet alvorligt til skade.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk